At være en pleaser – Når du passer bedre på relationen end på dig selv

Pleasermønstre opstår ikke tilfældigt. De opstår ofte tidligt i livet, som en måde at bevare kontakt og tryghed på. Du lærte måske, at stemningen blev bedre, når du tilpassede dig. At konflikter kunne undgås, hvis du var fleksibel.

Problemet opstår, når strategien fortsætter ind i voksenlivet, også dér hvor den ikke længere er nødvendig. Måske siger du ja, selvom kroppen siger nej. Måske mærker du først bagefter, at du gik over dine egne grænser.

I terapien arbejder vi med at forstå, hvad din pleaser engang hjalp dig med. Der ligger ofte en dyb loyalitet og omsorg bag. Når vi får øje på det, falder selvkritikken ofte.

Vi undersøger også frygten for at skuffe. Hvad er du bange for at miste, hvis du står tydeligere? Mange opdager, at angsten for afvisning fylder mere end den reelle risiko.

Du lærer at mærke dine grænser i kroppen. At registrere signalerne tidligere. Og at formulere dig på en måde, der er respektfuld og klar. At sige nej uden at lukke relationen ned.

Det handler ikke om at holde op med at være omsorgsfuld. Det handler om balance. At du også må fylde. At dine behov har samme værdi som andres.

Når du begynder at vælge dig selv til, sker der ofte noget interessant: relationerne bliver mere ærlige. Og du slipper for at bære stemningen alene.